
Optrapningsskemaer
Nerverelaterede smerter = neuropatiske smerter.
Medikamenter som kan anvendes:
Amitriptylin/Saroten
Noritren
Gabapentin
Lyrica
Lamotrigin
Du får disse medikamenter for dine smerter, også selvom stofferne oprindeligt er lavet til enten depression eller epilepsi.
Virkninger:
Smertelindrende, ofte bedre søvn ( på nær Lamotrigin og Noritren).
God virkning på de smerter der bl.a. brænder, svier og jager.
Bivirkninger:
De mest almindelige er:
Træthed , svimmelhed, koncentrationsbesvær.
Mange af bivirkningerne kan aftage i løbet af de første par uger, men er du i tvivl, om du har bivirkninger, skal du kontakte din kontaktsygeplejerske.
Specielt for Lamotrigin gælder, at der kan komme rødt, kløende udslæt. Er dette tilfældet, skal du kontakte os og trappes ud igen.
Ligeledes skal man være opmærksom på, at p-piller kan nedsætte virkningen af Lamotrigin, og at Lamotrigin kan påvirke p-pillers virkning, så man skal huske at bruge andet antikonception for at sikre sig ikke at blive gravid.
Start aldrig på at følge disse optrapningsskemaer inden du har talt med læge eller sygeplejerske på Allévia da al medicinsk behandling er individuel.
Optrapningsskema:
Amitriptylin/Saroten: 10 mg
1 tablet ca. 1 time før sengetid i 3 dage
2 tabletter ca. 1 time før sengetid i 3 dage
3 tabletter ca. 1 time før sengetid, svarende til 30 mg.
Herefter individuel rådgivning om dosis, ofte suppleret med Noritren i dagtimerne.
Noritren: 10 mg
Tages oftest som en 2 gangs dosis f.eks. kl. 07 + kl. 15, da det ofte virker opkvikkende.
1 tablet kl. 07 + kl. 15
Herefter individuel rådgivning om dosis, ofte suppleret med Saroten til nat.
Lamotrigin: 25 mg
Tabletterne tages altid om morgenen, da de kan virke opkvikkende.
25 mg i 14 dage
50 mg i 14 dage
100 mg i 7 dage
150 mg i 7 dage
200 mg i 7 dage
Herefter individuel rådgivning.
Du skal op på en dosis af mellem 150-200 mg, inden du må forvente en virkning.
Gabapentin: 300 mg
Gives 3 gange om dagen med 8 timers mellemrum, f.eks. kl. 07+15+23
Kl. 07, kl. 15, kl. 23
2 dage 1
2 dage 1 1
2 dage 1 1 1
2 dage 1 1 2
2 dage 2 1 2
2 dage 2 2 2
Herefter individuel rådgivning.
Lyrica: 25 mg
Gives 2 gange om dagen med 12 timers mellemrum, f.eks. kl. 08+20
Kl. 08 kl. 20
2 dage 1
2 dage 1 1
2 dage 1 2
2 dage 2 2
2 dage 2 3
2 dage 3 3
Herefter individuel rådgivning.


